Klientinformation og vilkår for konsultationer hos Biomedicinsk Klinik

1. Om klinikken
Biomedicinsk Klinik er etableret i 2006 og drives som en enkeltmandsvirksomhed af Ditte Bukrinskij, uddannet biopat (naturopath i b.m.) og registreret under CVR-nr. 28060734.

Klinikken tilbyder biopatisk behandling (biopati), hvor der bl.a. arbejdes med ernæringsterapi, urter, homøopatiske præparater og naturopatiske metoder. Biopati er en komplementær, helhedsorienteret tilgang til sundhed, der har fokus på at støtte kroppens regulerings- og selvhelingsprocesser.

Ditte Bukrinskij er biopat (ikke læge) og stiller ikke medicinske diagnoser.

Ved sygdom, alvorlige symptomer eller mistanke om sygdom bør biopatisk behandling ses som et supplement til konventionel behandling, og det anbefales altid at kontakte en læge og følge lægefaglige råd.

2. Konsultationstilbud
En konsultation kan efter individuel vurdering omfatte:

  • Biopatisk metode og vurdering

  • Lavintensitetsbaseret og ikke-invasiv laserakupunktur/-behandling

  • Vejledning om naturlægemidler

  • Medicinske urter

  • Homøopatiske præparater

  • Kosttilskud (fx vitaminer, mineraler, sporstoffer, fedtsyrer)

  • Immun- og symbioseterapi (herunder fx probiotika)

  • Overordnet kost- og livsstilsvejledning

  • Inspiration fra biologisk medicin

Konsultationen og de nævnte tiltag bygger på biopatisk praksis, observationer og erfaring. Behandlingerne er ikke-invasive og har til formål at støtte kroppens egne processer samt bidrage til øget trivsel og velvære.

3. Rammer og ansvarsfraskrivelse
Klinikkens vejledning og behandlingsplaner kan anvendes som supplement til konventionel behandling, men erstatter ikke lægelig undersøgelse, diagnosticering eller behandling.

Klinikken tilbyder ikke behandling af akutte eller livstruende sygdomme eller tilstande. Ved mistanke om sygdom eller ved akutte/livstruende symptomer skal klienten kontakte egen læge, lægevagt, skadestue eller ringe 112.

Klinikken kan ikke garantere specifikke resultater af behandlingen. Effekten varierer fra person til person og afhænger bl.a. af individuelle forhold såsom alder, livsstil, kostvaner, sygdomshistorik og medicinforbrug. Resultatet er desuden betinget af klientens egen indsats og af, i hvilket omfang anbefalinger og aftalte tiltag følges.

Klinikken kan ikke holdes ansvarlig for:

  • mangelfulde, forkerte eller udeladte oplysninger fra klienten

  • forkert anvendelse af anbefalinger eller produkter

  • manglende opfølgning fra klientens side

Klinikken fraskriver sig ansvar for indirekte tab, herunder tabt arbejdsfortjeneste og følgeskader.

Klinikken kan ikke holdes ansvarlig for bivirkninger, allergiske reaktioner eller interaktioner mellem anbefalede produkter og medicin, medmindre der foreligger grov uagtsomhed.

4. Klientens rolle i behandlingsforløbet
For at sikre et sikkert og korrekt behandlingsforløb opfordres klienten til at:

  • Oplyse om alle relevante helbredsforhold, herunder sygdomme, allergier og medicinforbrug

  • Informere om ændringer i helbredstilstanden

  • Følge klinikkens anbefalinger i det omfang, det er muligt

Klinikken ikke kan holdes ansvarlig ved fejl eller udeladelser i klientens oplysninger.

Klienten træffer selvstændigt beslutninger vedrørende egen sundhed, og eventuelle handlinger på baggrund af klinikkens vejledning er klientens eget ansvar. Klinikken arbejder ikke med lægelig diagnosticering eller sygdomsbehandling. Ved symptomer, der kan tyde på alvorlig sygdom, eller hvis eksisterende symptomer forværres, anbefales det, at klienten kontakter egen læge.

Klienten skal være opmærksom på, at effekten af klinikkens behandlingsplan til klienten er afhængig af at denne følges.

Præparater, kosttilskud eller andre produkter anbefalet i forbindelse med behandlingsplanen kan være tiltænkt midlertidig anvendelse. For at sikre, at anbefalingerne fortsat er relevante, effektive og sikre, bør behandlingsplanen genvurderes efter behov og senest efter 6 måneder. Klinikken kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle bivirkninger, manglende effekt eller andre følger, hvis klienten fortsætter med at anvende præparater uden opfølgende vurdering.

5. Priser og betalingsvilkår
De aktuelle priser fremgår af klinikkens hjemmeside. Prisændringer kan ske med dags varsel og træder i kraft for nye konsultationer. Allerede bookede konsultationer påvirkes ikke af prisændringer. Behandlingen er momsfritaget.

Betaling sker ved konsultationen med kontant, bankoverførsel eller anden angivet betalingsform.

Eventuelle nødvendige præparater, kosttilskud, urter eller andre produkter betales separat og er ikke inkluderet i konsultationsprisen.

6. Opfølgning (efter konsultationen)
Klinikken tilbyder vejledning uden beregning pr. e-mail eller telefon i otte uger efter en konsultation. Denne vejledning har til formål at afhjælpe klienten med tvivl eller usikkerhed angående behandlingsplanen og gives på baggrund af de oplysninger, som klinikken allerede har modtaget, og erstatter ikke en ny konsultation.

Ved køb af specifikke præparater kan der medfølge opfølgning uden beregning i op til seks måneder, eventuelt inklusiv en kort opfølgende konsultation. Denne opfølgning har udelukkende til formål at vurdere målbare resultater af de pågældende præparater.

Afhængigt af symptomer, formål, behov og ønsker kan den indledende konsultation følges op inden for nogle måneder, eller behandlingsplanen kan udfases.

Hvis der ikke foretages en opfølgende konsultation inden seks måneder, kan vejledningen ikke længere anses for aktuel.

7. Databeskyttelse og fortrolighed
Klinikken behandler personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, for at kunne planlægge og udføre korrekt vejledning og behandling.

Databehandlingen sker på baggrund af klientens samtykke og/eller på baggrund af oplysninger, der gives af klienten før eller under konsultationen.

Oplysningerne behandles fortroligt og videregives ikke til tredjepart.

Personoplysninger opbevares sikkert i et elektronisk system med adgangsbegrænsning. Eventuelle fysiske dokumenter opbevares aflåst og bortskaffes forsvarligt ved makulering, når de ikke længere er relevante.

Almindelige personoplysninger (fx navn, kontaktoplysninger og fakturainformation) behandles for at kunne administrere kundeforholdet og opfylde bogføringslovens krav.

Følsomme personoplysninger (fx helbredsoplysninger og oplysninger indsendt via spørgeskema) behandles udelukkende i forbindelse med konsultationer. Følsomme oplysninger slettes senest 3 år efter sidste konsultation, medmindre klienten har givet skriftligt samtykke til længere opbevaring med henblik på opfølgning eller fortsat forløb.

Klienten har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling og dataportabilitet.

8. Hjemmesidens indhold samt brug af cookies og logdata
Alt indhold, materiale og vejledning fra klinikken er udarbejdet ud fra en biopats faglige tilgang og helhedsorienterede forståelse af sundhed. Indholdet afspejler denne tilgang og anvendes som led i at beskrive klinikkens arbejde og ydelser.

Cookies bruges ikke til at identificere den enkelte besøgende.

Ved besøg på hjemmesiden registreres der automatisk tekniske oplysninger i logfiler, herunder IP-adresse, tidspunkt for besøg, browsertype og hvilke sider der tilgås. Disse oplysninger anvendes udelukkende til teknisk drift og fejlsøgning af hjemmesiden og til statistik. Efter en periode på ca. 90-180 dage bliver logdata enten slettet eller anonymiseret, så brugeren ikke længere kan identificeres.

Der sættes kun analyse/marketingcookies efter aktivt samtykke fra brugeren.

Ved at kontakter klinikken via kontaktformularen, indsamles de oplysninger, afsenderen selv angiver (fx navn, e-mail og besked). Oplysningerne anvendes kun til at håndtere henvendelsen og slettes, når de ikke længere er nødvendige for formålet, og senest efter 3 år.

Ved tilmelding til klinikkens nyhedsbrev eller anden elektronisk markedsføring, registreres en e-mailadresse for at kunne sende relevant information om klinikkens ydelser, arrangementer og tilbud.

Det er til enhver tid muligt at afmelde markedsføring ved at kontakte klinikken. Når afmelding sker, slettes e-mailadressen og andre eventuelle oplysninger, der er registreret i forbindelse med markedsføring.

9. Afbud og ændring af aftaler
Afbud skal ske pr. telefon, sms eller e-mail til klinikken. Tidspunktet for modtagelsen af afbuddet er afgørende.

Afbud skal ske mindst 48 timer før konsultationen for fuld refusion. Ved afbud mellem 24-48 timer før konsultationen kan ny tid aftales uden gebyr. Ved senere afbud kan der opkræves 20 % af konsultationsprisen i gebyr.

Ved manglende fremmøde uden forudgående afbud opkræves den fulde pris for konsultationen.

Ændring af aftaler er gebyrfri op til to gange, hvorefter der opkræves et gebyr på 10 % af prisen.

Ved forsinkelse på mere end 30 minutter kan behandlingen forkortes eller bortfalde.

10. Fortrydelsesret
Klinikkens konsultationer, der bliver booket på en bestemt dato, er ikke omfattet af fortrydelsesret.

11. Gavekort
Gavekort er gyldige i 24 måneder fra købsdatoen. De kan overdrages til andre, men kan ikke ombyttes til kontanter.

Gavekort registreres med købsdato og værdi.

Ved klinikkens ophør refunderes ubrugte, betalte gavekort, hvis krav fremsættes til indehaveren senest 8 uger efter at det officielt er meddelt at klinikken er ophørt.

For køb af gavekort gælder 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, der dog bortfalder, hvis ydelsen er påbegyndt eller leveret. For udstedelse af gavekort samt hvis der er udstedt et fysisk gavekort og dette evt. er sendt med posten, kan rimelige og faktiske udgifter hertil modregnes ved tilbagebetaling.

12. Spørgsmål
Spørgsmål til disse vilkår kan rettes til Biomedicinsk Klinik v/ Ditte Bukrinskij, CVR 28060734, kontaktoplysninger som angivet på klinikkens hjemmeside.

13. Generelt
Disse vilkår kan ændres med rimeligt varsel og offentliggøres på klinikkens hjemmeside.

__

Senest opdateret: 18.11.2025